Amalfi Capri – Pompei

6 dage

6.999,-

Man siger, at de der bor på Amalfikysten, ikke kommer i paradis når de dør, de skifter bare adresse, for de har hele tiden været i paradis. Der er også ufatteligt smukt langs Amalfikysten. Capri – den mest kendte af de italienske øer, Paestum med de flotte templer fra den græske tid, vulkanen Vesuv og ikke mindst den spændende by Pompei. En tur der rummer alle aspekter inden for natur, kultur og historie. Mange kalder Amalfikysten for verdens smukkeste, og ikke uden grund. Området byder på et væld af oplevelser, såvel historiske minder samt en helt fantastisk og malerisk natur.

1. dag

Med bus til Hamborg. Herfra med direkte fly til Napoli. Det er dejligt nemt at lande i Napoli lufthavn, for efter kun ½ times kørsel er vi på vort hotel, beliggende midt i centrum af Pompei.

 

Pompei by

En herlig syditaliensk by, som har meget at byde på udover den berømte udgravning, bl.a. den store plads midt i byen med den berømte valfartskirke. Fra vort hotel når man på få minutters gang den smukke plads. Byen har et stort udvalg af restauranter, caféer, butikker og overalt en dejlig sydlandsk stemning.

 

Udflugter:

 

Pompei og Vesuv

Vi får rundvisning i det store område, som i 79 e.Kr. blev dækket af lava fra Vesuvs udbrud. Vi får et fantastisk indtryk af, hvordan en italiensk by fungerede for 2000 år siden. Efter besøget i Pompei kører vi op på vulkanen Vesuv, som er 1.281 meter høj. Vulkanen lagde store dele af Mellemitalien øde under det store udbrud i 79. e. kr. Siden den tid har vulkanen været i udbrud ca. 60 gange, det seneste i 1944.

 

Amalfikysten

Denne tur kan ikke beskrives med ord – den skal opleves. Vi kører fra Pompei til Sorrento. Herfra følger vi vejen til byen Amalfi. Denne tur, hvor vi hele vejen kører på bjergsiden langs Middelhavet, er så smuk en oplevelse, at man aldrig glemmer det. Vi har ophold i byen Amalfi, og i byen Ravello, beliggende højt oppe på bjergsiden.

 

 

Capri

Vi sejler med hurtigbåd fra Sorrento til øen Capri. Vi kommer rundt på den spændende og smukke ø, besøger Capri by, og den højest beliggende by Anacapri. Vi besøger også den berømte læge Axel Munthes store villa. Udsigten herfra er en betagende oplevelse.

 

Cumae, Solfatara, Napoli

Vi starter med besøg i Cumae, grundlagt af grækerne ca. 800 år før Kristus. Her besøger vi bl.a. Sibyllens grotte. Videre til den stadig aktive vulkan Solfatara. Her kommer vi ind til selve krateret, hvor der stadig kommer dampe op. Senere på dagen besøger vi områdets største by, Napoli. Vi kører en lille rundtur, og slutter ved det gamle kongeslot. Her bliver der tid på egen hånd, til at kigge på centrum, bl.a. den flotte gågade med hundredvis at butikker.

 

6. dag

Hjemrejsen starter efter morgenmaden. Vi kører til Napoli eller Rom Lufthavn og flyver direkte til Hamborg. Efter godt 2 timers flyvning står vi på bussen i Hamborg, og er hjemme midt på eftermiddagen.

Rejsefakta

Pris

Pr. person:
Eneværelsestillæg:

 

Endelig pris ved bekræftelse af fly.

Kr. 6.999,-
Kr. 700,-

Prisen inkluderer

  • Bustransport t/r til Hamborg
  • Fly t/r til Napoli
  • Hotel ophold med halvpension i 6 dage
  • Udflugterne beskrevet er inkluderet
  • Håndbagage, 1 stk. ,max str. 56 x 45 x 15 cm.
  • Prisen er eksklusiv bagage.

 

Vores flyrejser er enten med rutefly eller charterfly. Dette bliver bekræftet ved bestillingen.

I flyrejserne er der mødetid 2 timer før i lufthavnen, dog arrangeres selvfølgelig separat opsamling efter aftale, men det er ikke inkluderet

Hotel Amitrano
www.hotelamitrano.it