KroatienDalmatien

5 dage

5.999,-

Området Dalmatien i det sydlige Kroatien er et af Europas mest populære turistområder – og det er med god grund. Et meget behageligt klima, dejligt badevand, smukke byer og et enestående smukt landskab. På denne dejlige 7-dages tur skal vi opleve mangfoldigheden i området på fire spændende udflugter.

1. dag

Vi har en tidlig afgang hjemmefra og sætter kursen mod lufthavnen. Efter et hurtigt flyskifte, går turen videre mod Split i Kroatien. I lufthavnen i Split venter den lokale bus på os og vi kører en lille time til vores hotel. Vores hjem for de næste syv dage, Hotel Zora ligger i den lille by Primošten. Fra hotellet er der ca. 500 m ind til byens smukke gamle bydel, og stranden ligger lige uden for døren. Vores ophold er med halvpension, så vi spiser morgen- og aftensmad på hotellet.

 

2. dag

Turens første udflugt går til Dalmatiens hovedstad Split. Det er en moderne storby, Kroatiens 2. største, med alt fra universitet og teatre til grønne parker, flere havne, hyggelige caféer og gode restauranter. Overalt vil vi se vægmalerier, der hylder fodboldholdet Hajduk Split.

Den gamle bydel byder på stenbelagte stræder, torve med renæssancepaladser, udeserveringer, delikatessebutikker og kunst-gallerier. Langs den palmefyldte havne-promenade uden for paladsets mure, ligger elegante caféer på række, med udsigt mod havet og øerne.

Byens største attraktion er det fantastiske Diocletianus-palads i den gamle bydel, der er med på UNESCOs Verdensarvsliste. Det var den romerske kejser Diocletianus, der opførte det kæmpestore palads i 300-tallet e.Kr. I dag findes der stadig paladsmure, hvælvinger og søjler, samtidig med at grænserne er blevet udtværet, så man ikke rigtig mærker, at man forlader paladsområdet og kommer ind i den middelalderlige bykerne.

Trogir er en charmerende og malerisk lille by med en lang historie og masser af atmosfære. Byen ligger på en ø mellem fastlandet og øen Ciovo. Trogirs historie går over 2000 år tilbage i tiden, og byen emmer af historisk charme med smalle brostensbelagte gader og hyggelige små torve. Blandt byens seværdigheder kan nævnes: fortet Kamerlengo, katedralen fra 1200-tallet og den indbydende havnepromenade.

Vi er tilbage på hotellet igen hen ad eftermiddagen.

 

3. dag

Nu skal vi til søs. Vi stævner ud fra Split gennem skærgården til øen Hvar, som er en af de mange smukke øer, der ligger i den kroatiske skærgård. På Hvar besøger vi byen af samme navn, og når vi ankommer kan vi tydeligt se, hvorfor den er et eldorado for sejlere fra hele verden. Det er nemt at blive forelsket i Hvar by. Det er dog svært at sætte fingeren på, om det er historien, naturen eller kulturen der fortryller en. Her er livet som et teaterstykke med evigt liv i byen, og både som kommer og går. Her kan man sagtens tilbringe et par timer på en af byens mange caféer bare nyde livet. Har man lyst til at skifte kulissen, skal man blot begive sig op til de små stræder, der kanter den store piazza. Her er der rig mulighed for at gøre en god handel i nogle af de spændende forretninger, hvor man kan finde et stort udvalg af lokalt håndværk. Vil man hellere være ved vandet, skal man bare fortsætte langs strandpromenaden, som strækker sig langt ud på begge sider af byen, indtil man finder en lille bugt til en forfriskende dukkert eller en restaurant til en bid mad.

Når man besøger Hvar, kan man slet ikke undgå at komme helt ned i gear og blive revet med af stemningen på øen.

 

4. dag

I dag skal vi besøge naturnationalparken Krka, der er en af de smukkeste naturperler i Kroatien. Krka, som også bliver kaldt ”mini Plitvice”, blev erklæret national park i 1985, egentlig for at beskytte floden Krkas økosystem. Der er i alt 17 naturlige barrierer, som danner et utal af små og store vandfald, hvoraf det højeste er mere end 45 m. Parken gennemskæres af broer og stier, hvorfra vi skal opleve den fantastiske flora og fauna. Der vil være mulighed for at tage en lille dukkert under et af vandfaldene, så vi skal huske badetøj! Terrænet kan godt være noget ujævnt, så det er også vigtigt at have gode sko på i dag.

Fra parken kører vi til Sibenik, der trods sin størrelse har et ganske imponerende CV!, En UNESCO-beskyttet katedral, steder hvor der er optaget scener til tv-serien ”Game of Thrones”, en trekantet strandpromenade, maleriske røde tage og imponerende renæssancearkitektur.

Efter en guidet tur rundt i byen, vil der også være lidt tid på egen hånd, inden vi igen vender hjem til vores hotel.

 

5. dag

Vores kroatiske eventyr er nu slut og vi kører i dag tilbage til lufthavnen i Split. Vi har igen et flyskifte inden vi igen er hjemme i Danmark. Fra lufthavnen går turen nu resten af vejen hjem.

Rejsefakta

Pris

Pris pr. person:
Eneværelsestillæg:

Kr. 5.999,-
Kr. 900,-

Prisen inkluderer

  • Busttransfer til lufthavnen i Danmark t/r
  • Flyrejse Danmark – Split t/r (der vil være et flyskifte undervejs)
  • Bustransfer fra lufthavnen til hotel t/r
  • Hotelophold i 4 nætter med halvpension
  • Byrundtur i Split
  • Entré til Diocletianus Paladset
  • Byrundtur i Trogirs
  • Entré til Kamerlengo Fortet
  • Sejltur til øen Hvar
  • Byrundtur i Hvar
  • Besøg og entré til nationalparken Krka
  • Byrundtur i Sibenik
  • Rejseleder
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Hotel Zora