MallorcaFerieperle med vidunderlig natur

8 dage

6.699,-

Øen der har det hele. Charmerende bjergbyer, smukke langstrakte sandstrande og ikke mindst masser af solskinstimer. Mallorca er en del af de baleariske øer lidt syd for det spanske fastland og her er noget for en hver smag. Vi skal bo på et skønt hotel i den dejlige ferieby Santa Ponsa syd for hovedbyen Palma.

1. dag

Efter opsamling er der ankomst i Billund lufthavn. Vi samles og tjekker vores bagage ind, inden vi tager ud på en mindre flyvetur på 3 timer. I lufthavnen på Mallorca bliver vi mødt af vores rejseleder, som vil følge med os hele vejen til hotellet. Derefter er der indtjekning på vores hotel Globlas Playa Santa Ponsa, hvor vi får udleveret vores All Inclusive armbånd.

 

2. dag

Dagen kan bruges på at slappe af ved poolen eller kigge nærmere på vores værtsby Santa Ponsa. Byen ligger omkredset af grønne bjerge og har en flot bred sandstrand med det smukkeste azurblå-hav. Strandpromenaden er oplagt til en gåtur langs vandet.

 

3. dag

I dag går turen ind til hjertet af Mallorca. Efter morgenmaden kører vi op til Sineu Markedet. Det er et af Mallorcas ældste markeder og stammer helt tilbage fra 1300-tallet. Vi går en tur gennem markedet, hvor der er et stort udvalg af farverige boder, hvor mange lokale handler deres dagligvarer.

Efter markedsturen tager vi videre til Mallorcas næststørste by, Manacor. Byen er berømt for sine kulturperler, som næsten ligner ægte perler. Vi får et indblik i fremstillingsmetoden og de forskellige trin i processen. Vi har et frokoststop i havnebyen Porto Cristo, hvor man har mulighed for at købe lidt mad og nyde udsigten ved den smukke havnefront. Efterfølgende skal vi under jorden. Vi besøger nemlig Dragegrotterne, som er drypstenshuler, der ligger 25 meter under jordens overflade. Vi ser nærmere på de smukke drypstensformationer og overværer en lille klassisk koncert nede ved Europas største underjordiske sø, Martell-søen.

Inden vi er tilbage på vores hotel til aftensmad, gør vi et kort stop ved en lille keramik butik.

 

4. dag

Dagen er til ren afslapning. På vores hotel er der en fin swimmingpool med tilhørende solsenge. Få slappet godt af, så kroppen er udhvilet og klar til en ny spændende udflugt næste dag.

 

5. dag

Dagen i dag står i naturens tegn. Vi skal opleve Mallorcas flotte natur på nærmeste hold. Vores første besøg i dag, er ved appelsinplantagen ”Sa Vinvassa” i Den Gyldne Dal. Den ligger i udkanten af byen Sollér og for foden af bjergkæden Serra de Tramuntana. Plantagen producerer 100 % økologiske appelsiner, citroner og mange andre frugter. Vi går en tur igennem den skønne frugthave og møder indehaverne Juan og Sebastiana. Efterfølgende vil vi slutte dagen af med et dejligt traditionelt måltid hos værtsparret, som naturligvis er hjemmelavet med mange af deres egne frugter og grønsager.

Der er også mulighed for at handle lidt ind i deres fine gårdbutik, hvor de har et stort udvalg af lækre specialiteter fra plantagen og Den Gyldne Dal.

 

6. dag

Efter oplevelserne fra Den Gyldne Dal, er denne dag til fri disposition. Brug dagen ved stranden, poolen eller tag en tur ind til Mallorcas hovedby Palma. Det tager cirka 25 minutter at kører derind med den lokale bus og busstoppestedet er kun 2 minutters gang fra hotellet. Palma er en dejlig by, som byder på kultur, shopping og lækre spisesteder. Gå på opdagelse i den gamle bydel Casco Antiguo, hvor gaderne snor sig og det er her man finder den imponerende gotiske katedral La Seu. Den er helt sikkert et besøg værd.

 

7. dag

I dag skal vi besøge Mallorcas smukke kyststrækning. I den nordlige del af øen, finder vi bjergkæden Sierra de Tramuntana. Vi tager ud på en sejltur ved Formentor og fra havet kan vi få nogle af de flotteste feriebilleder af de smukke klipperformationer. Efter sejlturen vil der være mulighed for at købe noget frokost. Vores næste stop på turen vil være i byen Inca, hvor vi skal besøge De Baleariske Øers største læderproducent. Her vil der helt sikkert være god mulighed for at gøre en god handel.

 

8. dag

Rejsen er nu ved at nå sin ende og vi skal sige farvel til Mallorca. Når vi har tjekket ud af hotellet bliver vi hentet af vores rejeleder, der følger med os til lufthavnen. Vi stiger nu ombord på flyet, som flyver os tilbage til Danmark og Billund lufthavn.

Rejsefakta

Pris

Pris pr. person:
Eneværelsestillæg:

Kr. 6.699,-
Kr. 1.000,-

Prisen inkluderer

  • Fly Billund/Mallorca t/r med mad ombord
  • Hotel med All Inclusive
  • Transfer t/r til hotellet
  • 23 kg. bagage + 10 kg. håndbagage
  • Udflugtsprogram
  • Flytillæg og bidrag til rejsegarantifonden
  • Dansk rejselederservice på destinationen
  • Bus transport t/r fra din hjemby til Billund lufthavn

 

Eksklusiv i prisen: Miljøskat på 2-5 euro pr. nat pr. gæst. Skatten afregnes direkte på hotellet.

Hotel Globales Playa Santa Ponsa

www.hotelesglobales.com