Norge Det smukkeste af Norge

6 dage

7.999,-

På denne tur vil vi opleve den fantastiske norske natur, de store Fjeldområdet på Hardangervidda, den verdensberømte Bergens-banen, Geilo, Norges hovedstad Oslo, og ikke mindst en ubeskrivelig smuk sejltur til Bergen.

1. dag

Opsamling om eftermiddagen, og hen under aftenen går vi ombord på Fjordlines moderne og dejlige skib – MS Stavangerfjord. Vi sejler fra Hirtshals til Stavanger. Efter afsejling fra Hirtshals nyder vi en lækker buffet, bestående af mange lune og kolde retter. Til maden er der gratis øl/vin/vand og kaffe. Overnatning i kahytter.

 

2. dag

Tidlig morgen anløber vi Stavanger. Skibet ligger i havn ca. 45 minutter, inden en smuk sejltur venter os langs Norges vestkyst. Mens vi sejler nyder vi morgenbuffeten, og har hele tiden udsyn til majestætiske fjelde, dybe fjorde og den smukke skærgård. Over middag ankommer vi til Bergen. Vi kører til vort hotel, Scandic Neptun. Et godt 4-stjernet hotel beliggende absolut i centrum, kun få skridts gang fra den smukke havn, Bryggen m.v. Alle værelser med bad/toilet, køleskab, gratis WiFi, kaffe og te faciliteter m.v. Om aftenen finder vi selv aftensmad i Bergen.

 

3. dag

Næste dag skal vi på rundtur i Norges 2. største by Bergen. Visse steder er det som at gå en tur i et levende museum – men samtidig er byen moderne.

Byen blev grundlagt for over 900 år siden og har dermed rødder helt tilbage til vikingetiden. Bergen var en af de hanseatiske hovedbyer, og var i mange hundrede år selve centrum for handlen mellem Norge og Europa. I dag er der massevis af spisesteder, værtshuse, håndværksbutikker og historiske museer på Bryggen, den mest iøjnefaldende rest fra denne storhedstid.

Bergen er også berømt for de omgivende syv fjelde, Bryggen, fiskemarkedet samt en af Norges største årlige kulturbegivenheder; Festspillene i Bergen. Vi kører på rundtur i bussen, og over middag tager vi med den berømte Fløibane. Dette er en af norges mest kendte turistattraktioner. Med en skinnegående kabelbane kommer vi op til udsigtspunktet Fløyen, hvorfra der i 320 meters højde er en ubeskrivelig smuk udsigt over Bergen.

 

4. dag

Efter 2 nætter i Bergen, sætter vi os i bussen, og kører via Dale – Vossvangen, op over fjeldene, via Aurlandsvangen til Flåm. Vi gør ophold i den utroligt smukt beliggende by. Byen ligger helt inderst i fjorden omgivet af enorme fjelde. Midt på eftermiddagen stiger vi ombord på Flåmsbanen. Turen kaldes ”verdens smukkeste togrejse” og bringer os fra Flåm op til Myrdal station. Herfra går turen med Bergensbanen ind over den imponerende Hardangervidda. Ved aftenstid når toget Geilo, og vi kører til vort hotel. Vi bor på det dejlige Bardøla Høyfjells hotel. Store værelser, god mad og en stor svømmehal på hotellet.

 

5. dag

I dag kører vi mod syd. Midt på eftermiddagen når vi Norges hovedstad Oslo. Vi besøger Holmenkollen skicenter inden vi kører ned i centrum. Her indlogerer vi os i centrum af Oslo. Om aftenen går vi en tur i Oslo centrum og ser bl.a. det smukke rådhus, Karl Johan Gaden, Stortinget m.v.

 

6. dag

Turens sidste dag starter efter morgenmaden. Vi kører til Langesund, hvorfra vi sejler til Hirtshals. Vi er hjemme midt på aftenen.

Rejsefakta

Pris

Pr. person:
Eneværelsestillæg:

Kr. 7.999,-
Kr. 1.600,-

Prisen inkluderer

  • Bus i 5 dage
  • Kahyt på udrejse
  • Færger t/r
  • Overnatning på hotel i 4 nætter
  • Ophold med morgenmad og 4 x aftensmad
  • Dag til dag program
  • Billet til Flåm-, Fløy- og Bergens banerne
  • Rejseleder
  • Bidrag til rejsegarantifond

Scandic Neptun, Bergen

Bardøla Højfjellshotel
www.bardola.no

Thon Hotel Europa, Oslo