Rom Den evige stad

5 dage

5.799,-

Den evige stad, ja det er blot ét af de mange ”tilnavne”, som byen Rom har. H.C. Andersen skrev efter én af sine ture til Rom, at ”et liv er ikke nok til at opleve Rom”. Det er så sandt, som det er skrevet. Ingen andre steder finder man så mange spændende seværdigheder, historiske bygninger og velbevarede ting fra oldtiden som i Rom. Paven, som er i spidsen for verdens 1,2 milliarder katolikker, har sin bopæl i Vatikanet, og overalt ser man, hvor stor indflydelse kirken har haft på byen. Rom har 1.500 kirker, hvoraf den vigtigste naturligvis er den imponerende Peterskirke. En rejse til Rom er en ubeskrivelig oplevelse!

For at få det fulde udbytte af en tur til Rom, er det nødvendigt at man bor på et centralt beliggende hotel, så man dels ikke skal bruge for meget tid på at komme til og fra seværdighederne, men også vigtigt at man kan gå ud af hoteldøren, og så straks befinde sig i det pulserende liv med butikker, restauranter, cafeer m.v.

 1. dag

Vi mødes i Billund Lufthavn, hvorfra vi flyver direkte til Rom. Efter ankomst, kører vi med bus til hotellet til indkvartering.

 

Udflugter:

 

Peterskirken/Vatikanet

Vi skal besøge verdens mindste stat, Vatikanstaten som er 44 hektar. Her ligger verdens mest berømte kirke – Peterskirken. Vi får rundvisning i kirken, hvor vi bl.a. ser Michelangelos Pietà, det imponerende alter, statuen af Peter, en lang række pavegrave og meget andet. At stå under den 119 meter høje kuppel over altret og der beundre den fantastiske udsmykning, ja det er en oplevelse, man aldrig glemmer.

Efter besøget i kirken kører vi en panoramatur, hvor vi bl.a. ser Qurinalhøjen med præsidentpaladset, Piazza della Repubblica, Caracallas termer, Circus Maximus. Busturen stopper ved Latherankirken. Her besøger vi kirken, som er en af de 4 hovedkirker og Roms domkirke. Vi besøger endvidere La Scala Santa, den trappe som Jesus gik op ad, da han blev dømt af Pontius Pilatus. Sidste besøg den dag er San Clemente. Her ligger to kirker bygget ovenpå hinanden, og nedenunder kirkerne er der en intakt gade fra omkring Kristi fødsel.

 

Oldtidens Rom

Vi starter dagen ved Colosseum, bygget af kejser Vespasian i det første århundrede e.Kr. Arenaen havde plads til 50.000 tilskuere, som overværede dramatiske kampe. Vi besøger herefter Forum Romanum (ikke inkl.), stedet hvorfra det store romerske rige blev styret gennem flere hundrede år. Vi fortsætter op over Capitol højen og ned på Piazza Venezia, hvor vi ser det imponerende Victor Emanuel monument. Dagen slutter ved Pantheon. Et imponerende bygningsværk, som har stået i 2000 år. Bygget som tempel, senere ændret til kirke. Rummer bl.a. gravene for 2 af Italiens konger samt Rafaels grav.

 

San Paulus – Pyramide – Trastevere

Vi starter ved Pauluskirken uden for murene, en af Roms hovedkirker. Her ligger apostlen Paulus begravet. En imponerende kirke. Herefter går turen til Cestius pyramiden og videre til Roms ”latinerkvarter” Trastevere. Denne gamle bydel, som i dag er et særdeles besøgt sted, rummer hygge, gamle smukke bygninger, små gader med mange butikker, cafeer, restauranter m.v.

 

Piazza della Repubblica – Santa Maria degli Angeli

Vi besøger den smukke plads, Piazza della Repubblica og Roms statskirke – Santa Maria degli Angeli, indrettet i de tidligere Diokletians termer. Der vil også blive tid på egen hånd i byens kendte indkøbsgade, via Nazionale.

 

Piazza Navona – Den Spanske Trappe – Trevi fontænen.

I løbet af opholdet vil rejselederen arrangere tur til den berømte plads – Pza Navona. Endvidere bliver der arrangeret aftentur til Den Spanske Trappe, og selvfølgelig den sidste aften til Trevi fontænen, hvor man skal kaste en mønt i fontænen og dermed sikre, at man kommer tilbage til Rom.

 

5. dag

Vi kører til Roms lufthavn, hvorfra vi flyver til Hamborg. Bus til Danmark.

Rejsefakta

Pris

Pr. person:
Eneværelsestillæg:

Kr. 5.799,-
Kr. 1.100,-

Prisen inkluderer

  • Fly t/r til Rom
  • Hotel ophold med halvpension i 5 dage
  • Udflugterne beskrevet er inkluderet
  • Håndbagage, 1 stk. max str. 56 x 45 x 15 cm.
  • Prisen er eksklusiv bagage

Vores flyrejser er enten med rutefly eller charterfly. Dette bliver bekræftet ved bestillingen.

I flyrejserne er der mødetid 2 timer før i lufthavnen, dog arrangeres selvfølgelig separat opsamling efter aftale, men det er ikke inkluderet.

Hotel San Marco
www.hotelsanmarcoroma.com