Rundrejse De smukkeste hovedstæder

9 dage

7.645,-

Hvis man lukker øjnene og tænker på nogle af Europas hovedstæder, mon så ikke dem vi har inkluderet i denne rundrejse dukker op?

Vi skal stå på Karlsbroen i Prag, smage på de ægte Mozartkugler i Wien, gå langs Donau i Budapest, se det smukke gamle slot i Bratislava og ikke mindst skal vi fordybe os i historien i Berlin.

Kort sagt har vi sammensat en rundrejse, hvor man får alle højdepunkterne med i nogle af de smukkeste og mest interessante hovedstæder i Europa.

1. dag

Efter afrejsen fra Danmark kører vi mod Berlin. Undervejs holder vi passende pauser, både til at strække ben og til at få lidt at spise på egen hånd.

Sidst på eftermiddagen ankommer til vil Tysklands hovedstad. Vi kører en lille sightseeingstur gennem byen inden vi ankommer til vores hotel og spiser fælles aftensmad.

Efter maden går vi en tur rundt i området omkring hotellet, at se det ikoniske fjernsynstårn lyst op om aftenen er noget helt specielt.

 

2. dag

Vi skal opleve både Berlins fortid og nutid på vores tur rundt i byen. Vi ser eksempler på byens preussiske, kejserlige, nazistiske, kold krigs og moderne epoker, der giver os en indsigt i udviklingen af den fascinerende Tyske hovedstad. Vi skal gå langs den ikoniske Berlinmur, og følge Unter den Linden til Brandenburger Tor. Se den genopbyggede Reichstag, Holocaust mindesmærket og høre fantastiske historier om den kolde krig ved Checkpoint Charlie.

Efter en spændende dag i Berlin pakker vi bussen og kører til Prag, hvor vi ankommer i tid til aftensmaden på hotellet.

 

3. dag

Efter morgenmaden bringer bussen os op til Prags borgområde, hvor vi udover borgen med de 3 borggårde, bl.a. finder den store Vitus Katedral, og flere andre smukke bygninger. Om eftermiddagen besøger vi den kendte Karlsbro, bygget i 1357, hvorefter vi kører hjem og spiser en tidlig middag på hotellet. Efter spisning skal vi nemlig ind til den verdensberømte Krizik fontæne, hvor vi oplever et fantastisk show med springvand, lys og musik.

 

4. dag

Vi fortsætter turen mod Slovakiet og hovedstaden Bratislava. Undervejs kører vi gennem den historiske region Mähren, eller Moravia, som tjekkerne kalder den. Efter små 4 timer er vi fremme i Bratislava. Her starter vi med at have lidt tid på egen hånd, til at spise frokost, inden vi skal ud og se lidt på byen. Den bedste måde at se Starý Mesto (den gamle bydel)på er til fods, så det gør vi selvfølgelig! Vi går en tur i de små snoede gader, med de pastelfarvede huse. Herfra går vi op til det smukke gamle slot, der uden tvivl er byens vartegn. Fra toppen har vi en helt fantastisk udsigt ud over byen og Donau floden.

Vi kører nu det sidste stykke til Budapest, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen-først på aftenen.  Vi kører direkte til vores hotel, hvor vi sammen spiser aftensmad.

 

5. dag

Vi starter dagen sightseeing på Chain Bridge eller kædebroen, Budapests mest kendte bro, der går over Donau floden. Herfra kører vi forbi Elisabethbroen og følger nu en af de små boulevarder, der fører ned til den berømte Centrale Markeds Hal, National Museet og Europas største synagoge. Turen går nu ned af Andrássy Avenue, forbi St. Stephen’s Basilica og det ungarske statsoperahus. Vi stopper på Heroes Square, hvor vi træder tilbage i tiden, når vi ser på statuerne af Ungarns mest berømte konger og hertuger.

Vi lader nu bussen stå og fortsætter til fods gennem City Park, hvor vi kommer forbi det store termiske spa-badkompleks, Budapest Zoo og Vajdahunyad Slottet.

Efter en hyggelig gåtur kører vi nu til Buda siden af byen. Her stopper vi i slotsdistriktet, der er den ældste del af byen. Vi går til Matthias Kirken og de andre attraktioner, der ligger i området, blandt andet Fisherman’s Bastionen.

Sidste stop på dagens tur er Gellért Højen, der er dannet af dolomit og rejser sig 235 meter over havet. Ved siden af højen ligger det gamle citadel, hvis tårne rejser sig over byen, og herfra har vi den mest spektakulære udsigt ud over byen.

Vi kører nu tilbage over Elisabethbroen og tilbage til Pest og vores hotel.

 

6. dag

I dag har vi en kort tur foran os, vi skal nemlig kun til Wien, som ligger ca. 3 timers kørsel fra Budapest. Undervejs stopper vi i den lille by Győr, der ligger mellem de tre floder Donau, Rába og Rábca.

Turen går nu direkte videre til Wien.

Der er få byer i verden, der er mere kendt for klassisk kunst og kultur end Wien. Mozart, Beethoven, Haydn og Johann Strauss arbejdede alle i den østrigske hovedstad, og Schubert blev født her. Det er nok også derfor at byens smukke koncertsal ”Musikverein” siges at have verdens bedste akustik.

Ved ankomsten bliver der en kort frokost pause-på egen hånd, inden vi skal op og se Wiens vartegn Hofburg. Siden det blev bygget i det 13 århundrede har Hofburg været hjemsted for herskerne af både Habsburg og Østrig-Ungarske imperier og er i dag den Østrigske præsidents officielle bopæl.

Hofburg består af en lang række bygninger og haver, og ud over flere museer huser det også den berømte Spanske rideskole, med de hvide Lipizzaner hingste.

Efter turen rundt på det prægtige slot kører vi til vores hotel.

 

7. dag

I dag skal vi rigtig på opdagelse i Wien, og vi skal lære mere om byens fascinerende historie. Vi kommer forbi byens historiske vartegn, blandt andet skal vi gå gennem Heldenplatz, hvor Hitler holdte sin berømte eller berygtede anneksions tale i 1938. Vi skal også se den ikoniske St. Stephens katedral, der i dag er et elsket tegn på frihed.

Vi kommer også forbi den berømte Sacher Café, hvor de lavede den første chokolade kage, der stadig i dag bærer caféens navn.

Langs kanten af den indre by kan vi se resterne af de gamle bymure fra det 12. århundrede. Disse mure beskyttede byen mod to belejringer af det osmanniske rige (1529 og 1683), men blev til sidst revet ned for at gøre plads til Ringstrasse-boulevarden (Wiens svar på Paris Champ Élysées). Turen fortsætter til Schwarzenbergplatz, hvor der er et stort springvand og mindesmærke til ære for de russiske soldater, der døde under befrielsen af Wien fra nazisterne. Det er også her de fleste af byens ambassader ligger.

Vi fortsætter forbi Belvedere Paladset inden vi via museumskvarteret og Maria Theresiens Platz vender hjem til vores hotel.

8. dag

Vi forlader fra Wien efter morgenmaden og sætter kursen mod Tyskland. Vi kører først gennem Nieder Österreich, hvor vi kommer forbi St. Pölten og Amstetten. Herfra krydser vi ind i Ober Österreich forbi byen Wels, der ligger ved floden Traun og husede koncentrationslejeren Mauthausen-Gusen under anden verdenskrig.

Vi krydser grænsen til Tyskland og når vi når til byen Passau omkring frokosttid, holder vi en pause. Passau kaldes også byen med de tre floder, da både Donau, Inn og Ilz løber gennem byen. Over byen troner den store domkirke St. Stephansdom, der huser verdens største orgel. Der vil være lidt tid til at kigge på byen og finde frokost på egen hånd.

Tilbage i bussen, fortsætter vi indtil vi når vores overnatningshotel i nærheden af Fulda.

 

9. dag

Vi er nu nået til turen sidste dag og vi kører direkte nordpå forbi Hannover og Hamborg indtil vi rammer den dansk/tyske grænse. Sidst på eftermiddagen, er vi hjemme i Danmark igen.

Rejsefakta

Pris

Pr. person:
Eneværelsestillæg:

Kr. 7.645,-
Kr. 1.600,-

Prisen inkluderer

  •  Bus i 9 dage
  • Overnatning på hotel i 8 nætter
  • Ophold med halvpension
  • Dag til dag program
  • Alle udflugter som beskrevet
  • Entréer til
  • Slottet i Prag
  • Vitus Katedralen i Prag
  • Slottet i Bratislava
  • Gellert Hill Citadel i Budapest
  • Hofburg i Wien
  • Rejseleder
  • Bidrag til rejsegarantifond

Hotelnavne vil blive oplyst efter bestilling.
Vi bruger gode turist klasse hoteller.