Skotland Gæliske højdepunkter

7 dage

8.399,-

Lille, men mægtig, sådan kan man passende beskrive Skotland. Landets geografi er en stor del af dets charme – fra vilde kystlinjer til sandede bugter, bølgende bakker, de tårnhøje Munros bjerge, tætte skove og glimtende lochs eller søer.

Skotland er hjemsted for over en halv million hjorte og tusind kongeørne, samtidig har det også noget af det mest fantastiske og dramatiske landskab på de britiske øer.

Selvom der bor mere eller mindre samme antal indbyggere i Skotland som i Danmark, så er landet næsten dobbelt så stort, så der er plads – masser af plads!

Vi skal opleve natur af en anden verden, fantastisk historie, gamle slotte, hovedstaden Edinburgh og ikke mindst smage på nationaldrikken, whisky!

1. dag

Bussen er læsset og vi er klar til at begynde vores skotske eventyr. Turen går ned gennem Danmark og Tyskland. På den anden side af Osnabrück, sætter vi kursen stik vest til IJmuiden lige på den anden side af Amsterdam.

Her venter færgen, der skal sejle os til Newcastle i England. Vi skal med natfærgen, så efter ombordstigning og tjek ind mødes vi i restauranten, hvor vi spiser middag.

 

2. dag

Vi vågner op til søs, og efter en dejlig morgenmadsbuffet gør vi klar til at køre fra borde. Turen går nu nordpå gennem Northhumberland nationalparken og videre til den skotske grænse – en kort køretur på under to timer. Det første der møder os, når vi nærmer os Skotland er de tre bjergtoppe Eildon Hills. For fødderne af bjergene, i dalen Tweed ligger vores først stop den mindre by Melrose.

I Melrose skal vi besøge en fabrik, der producerer det meget kendte skotskternede stof, som skotterne bruger til deres kilte og nationaldragter. Mønsteret i stofferne er meget individuelt, og hver klan har sit helt eget mønster, hvilket vi får meget mere af vide om på fabrikken.

Fra Melrose kører vi til vores hotel i nærheden af Cairngorms nationalparken, hvor vi skal bo de næste fire nætter.

 

3. dag

Efter morgenmaden skal vi på royalt besøg, vi starter nemlig med at køre til det gamle hjemsted for Hertugen af Atholl, Blair Castle.

Slottet har været hovedsæde for 19 generationer af Murrays og Stewarts og besidder Europas sidste private hær kaldet ”Atholl Highlanders”.

På slottet kan vi besøge mere end tredive værelser fulde af skotsk kulturhistorie, gamle møbler, familieportrætter, store landskabsmalerier og ikke mindst fantastiske krigsscener.

Et af højdepunkterne er den store victorianske balsal, hvor der hænger mere end 175 gevirer og ikke mindst den store hall hvor der er våben brugt i det berømte slag ved Cullodden.

Et slotsbesøg er tørstigt arbejde, så fra slottet går vi ned på det lokale whisky destilleri, Blair Athol, hvor vi bliver mere bekendte med fremstillingen af den ædle drik, som vi selvfølgelig også skal smage på.

Eftermiddagen skal vi tilbringe i den eventyrlige nationalpark Trossachs. Egentlig er Trossachs et unikt ord for et unikt sted, og det kan man kun sige at det er. Der er absolut en grund til at området kaldes for ”mini highlands”. Midt i parken ligger Loch Lomond, som er den største af de skotske Lochs. Sir Walter Scott, som skrev Ivanhoe tilbragte mange af sine ferier i Trossachs.

Efter en dejlig dag vender vi hjem til hotellet. Aftensmaden i dag er lidt speciel, vi skal nemlig ud og opleve en rigtig skotsk aften, men lokale specialiteter, sang og dans.

 

4. dag

I dag skal vi besøge den skotske hovedstad, Edinburgh, der selvom det er hovestaden, ikke er landets største by, det er nemlig Glasgow.

Der er syv store høje, der dominerer bybilledet i Edinburgh, to er dog mere fremtrædende end de andre. Den ene er den gamle vulkan Arthur’s Seat, der er den eneste vulkan, der ligger i en Europæisk storby. Den anden er Edinburgh Castle.

Vi starter med en byrundtur, der taget os forbi mange af byens historiske højdepunkter, og gennem de UNESCO fredede Old- og New Town.

 

New Town, der trods navnet er over 200 år gammel, blev tegnet af arkitekten James Craig. Trods hans unge alder, var han fremadsynet og delte byen symmetrisk op – noget, der senere spredte sig til resten af Europa.

Byen samles om The Royal Mile, der løber fra Hlyroodhouse, dronningens residens i Skotland, til fæstningen Edinburgh Castle i Old Town.

Edinburgh Castle hæver sig højt over byen, og er uden tvivl det mest berømte slot i Skotland. Slottet har en spækket historie rent bygningsmæssigt. Den ældste del St. Margarets kapel stammer fra det 12 århundrede, Storsalen blev bygget af James IV i 1510 og Half Moon Battery i det 16. århundrede.

Hver dag, undtagen søndag, affyres der en kanon fra slottet kl. 13. Denne tradition startede i 1861, for at skibene i der lå i Firth of Forth kunne stille deres skibsure.

Slottet huser også de Skotske kronjuveler, som vi selvfølgelig også skal se.

I løbet af dagen spiser vi frokost i byen.

Efter en dag i storbyen vender vi hjem til hotellet.

 

5. dag

I dag skal vi nyde vores sidste hele dag i det skotske. Vi starter i Dundee, der er Skotlands fjerde største by.

Allerede før den victorianske storhedstid, var Dundee et vigtigt handelscentrum.  I dag er der ikke meget industri eller handel tilbage, men byen husker dog stolt sin lange søfarende og industrielle arv.

I dag satser byen mere på kultur og der skyder teatertrupper og kunstcentre op rundt omkring i byen.

På bredden af floden Tay ligger Kaptajn Scotts berømte Antarktis ekspeditionsskib RRS ”Discovery”, og ikke mindst også et af verdens seks ældste skibe ”HMS Unicorn”, som vi skal ombord på.

Fra Dundee fortsætter vi til St. Andrews. Byen er kendt for sin fantastiske golfbane og det kendte universitet, hvor Prins William mødte sin kone Cathrine.

Vi skal besøge slotsruinen St. Andrews Castle, ja faktisk skal vi en tur under jorden. Det er nemlig fangekældrene, der er det helt specielle her. Det gamle slot har spillet hovedrollen i mange af landets religiøse krige, så både præster, biskopper og ærkebiskopper har siddet til fange i de mørke, våde kældre.

Tilbage i dagslyset igen, fortsætter vi til Falkland Palace, der var Stuart familiens landsted. Specielt Dronning Mary, tilbragte nogle af de lykkeligste dage af hendes tragiske liv på slottet.

Vi skal en tur rundt i de smukke værelser, der emmer af historie. Slottet ligger i en ni hektar stor have, hvor vi finder frugttræer, der er over 150 år gamle. Haven bugner også af vilde blomster, sjældne planter, medicinske urter og et spændende dyre- og fugleliv.

Sidst på eftermiddagen kører vi retur til hotellet.

 

6. dag

Vi begynder hjemrejsen ved at køre retur til Newcastle, ved krydser bjergene og styrer mod kysten.

Igen skal vi med natfærgen, så der er middag ombord. Efter middagen, kan man nyde en lille drink i baren inden det er tid til at gå til køjs.

 

7. dag

Vi er tilbage i Holland omkring kl. 9, hvorfra vi fortsætter turen hjem gennem Tyskland. Vi er hjemme i Danmark igen først på aftenen.

Rejsefakta

Pris

Pr. person:
Eneværelsestillæg:

Kr. 8.399,-
Kr. 1.500,-

Prisen inkluderer

  • Bus i 10 dage
  • Overnatning på hotel/skib i 9 nætter
  • Billet til Edinburgh Tattoo
  • Ophold med halvpension
  • Dag til dag program
  • Rejseleder
  • Bidrag til rejsegarantifond

Hotelnavne vil blive oplyst efter bestilling.
Vi bruger gode turist klasse hoteller.