TallinnDannebrogs 800-års fødselsdag

4 dage

4.999,-

Ta’ med på en dejlig rejse, hvor vi oplever både Stockholm og Tallinn. Vi skal nyde en dag i Sveriges hovedstad og med færge til Estlands hovedstad Tallinn, hvor vi kommer rundt og ser byens seværdigheder. Vi ser stedet, hvor Dannebrog fladt ned for 800 år siden.

1. dag

Efter tidlig afgang går turen til Frederikshavn. Herfra videre med færgen til Göteborg. I løbet af dagen kører vi igennem det dejlige, svenske landskab og kommer først på aftenen frem til overnatning og middag på hotellet sydvest for Stockholm.

 

2. dag

Efter et godt morgenmåltid begiver vi os ind til Stockholm på byrundtur. Der venter os en dejlig dag i svenskernes smukke hovedstad, Nordens Venedig, Mälerens Dronning osv. Vi besøger selvfølgelig Gamla Stan med Storkirken og Kongeslottet. Kungsholmen med Stadshuset og Djurgården med museerne, Skansen, Gröna Lund, og i det hele taget nyder vi byen. Sidst på eftermiddagen når vi ud i Värtahavnen og sejler med Tallink/Silja på minicruise til Tallinn. Vi sejler ud gennem Stockholms skærgård, imens vi nyder middagen og i løbet af natten sætter vi kurs mod Tallinn. Vi overnatter i udvendige kahytter og har selvfølgelig tid til at se os om på skibet, med mulighed for dans, underholdning og tax free shopping.

 

3. dag

Efter morgenmad på skibet ankommer vi til Tallinn og dagen tilbringes i Estlands maleriske hovedstad. Vi kommer rundt i byen med ringmur, kanontårne og en middelalderlig bykerne og ser bl.a. Rådhuspladsen og Den Danske Konges Have. Det var her, ifølge historien, at Dannebrog faldt ned fra himlen under Kong Valdemar Sejrs korstog i 1219. Tallinn betyder i øvrigt danskerbyen. Gåturen bringer os op på Dombjerget med bl.a. Domkirken og den russiske ortodokse kirke, Alexander Nevskij. Tallinn er en fin by til lidt shopping og prisniveauet er stadig lavere i Estland, så der bliver naturligvis tid til at handle lidt og opleve cafélivet. Til aften er vi tilbage på skibet og vore kahytter. Vi sejler retur til Stockholm med spisning ombord og mulighed for at deltage i de forskellige tilbud af underholdning.

 

4. dag

Efter morgenmad kommer vi i land i Stockholm og begynder nu vores køretur til Göteborg, hvor vi sejler tilbage til Danmark. Hjemkomst ud på aftenen.

Rejsefakta

Pris

Pris pr. person:
Eneværelsestillæg:

Kr. 4.999,-
Kr. 800,-

Prisen inkluderer

  • Bus i 4 dage
  • Færge til Göteborg t/r
  • Hotel og kahytsophold med halvpension
  • Dag til dag program
  • Færge Stockholm-Tallinn t/r
  • Udflugter
  • Rejseleder
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Minicruise med Tallink Silja

Ruten besejles af MS Romatika og MS

Victoria