Teufelsmoor Djævlemosen

4 dage

2.999,-

En spændende tur til Teufelsmoor, Bremen, og Altes Land. På turen besøger vi bl.a. den store Rhododendronpark, som ligger i den gamle hansestad Bremen, her bliver der tid til en byrundtur og god tid til hygge. Hjemturen går gennem frugtavlsområdet Altes Land. Vi skal bo på det hyggelige Hotel Grasberger Hof i byen Grasberg.

1. dag

Turen går via Süderlügum og Husum til Friedrichstadt, hvor der bliver pause med mulighed for at gå en tur i denne smukke og specielle by omgivet af kanaler. Herefter går turen videre til det store sluseanlæg Eidersperrwerk. I Glückstadt krydser vi Elben, og sidst på eftermiddagen når vi frem til Hotel Grasberger Hof. Efter indkvartering spiser vi middag i restauranten.

 

2. dag

Efter dejlig morgenmad kører vi ud i Djævlemosen, som strækker sig fra Grasberg til Elben. Mosen dækker et areal på 500 km2 og bliver afvandet af Hamme- og Wümmefloderne. Mosen har på steder været ned til 12 m dyb. Her er også et stort net af vandveje, så man kunne få transporteret tørv ind til byerne, hvor det blev brugt til brændsel. Vi skal på tur med ”Moppel”, af nogen kaldet Moorkieker – altså mosekiggeren, det er en tipvognsbane, der kører os rigtigt ind i mosen, vi hører om mosen samt hvor møjsommeligt arbejdet var her. ”Moppel” er et lille diesellokomotiv med 20 hestekræfter. Midt på eftermiddagen når vi Worpswede, som ligger midt i Teufelsmoor. Worpswede er kendt for Worpswedemalerkolonien, der blev grundlagt her i 1889, et bo- og arbejdsfællesskab for kunstnere. Sidst på eftermiddagen når vi tilbage til Grasberg.

 

3. dag

Dejlig udflugt til stemningsfulde Bremen. Først besøger vi den 46 ha store Rhododendronpark med såvel vilde som dyrkede arter. Foruden Rhododendron findes masser af andre blomster og flere forskellige landskabsformer. Efter et par hyggelige timer i parken skal vi på byrundtur i Bremen. Her skal vi se rådhuset, statuen af ”Die Bremer Stadtmusikanten”, St. Petri Dom og den gamle bydel Schnoor. Der bliver også tid til at opleve stemningen på en af de mange cafeer i den indre by. Efter en dejlig dag går turen tilbage til Grasberg.

 

4. dag

Efter morgenmaden forlader vi Grasberger Hof og kører mod Altes Land. Området er det største frugtavlsområde i Nordeuropa og dækker et areal på ca. 14.300 ha. Her avles først og fremmest æbler, men vi ser også kirsebær- og pærer. Undervejs kommer vi gennem flere af de små landsbyer, som præges af de gamle bindingsværkshuse og -gårde. Vi besøger den hyggelige by Stade og inden vi forlader den får vi frokost. Vi fortsætter gennem Altes Land og undervejs kommer vi forbi den store flyfabrik, hvor Airbusflyene produceres. Ved Hamborg sætter vi kursen mod nord og ud på eftermiddagen på holder vi en pause ved et grænsesupermarked. Hjemkomsten vil være først på aftenen.

Rejsefakta

Pris

Pr. person:
Eneværelsestillæg:

Kr. 2.999,-
Kr. 500,-

Prisen inkluderer

  • Bus i 4 dage
  • Overnatning på hotel i 3 nætter
  • Ophold med halvpension
  • Dag til dag program
  • Færge over Elben
  • Rundvisning ”mosekiggeren”
  • Rhododendronpark
  • Frokost sidste dag
  • Rejseleder
  • Bidrag til rejsegarantifond

Hotel Grasberger Hof
www.grasberger-hof.de