Toscana Italiens grønne hjerte

8 dage

7.199,-

En rejse til Sydtoscana, også kaldet Italiens grønne hjerte går man aldrig forkert af. Området har gennem de seneste mange år draget rigtig mange turister, som alle er blevet begejstret for den utrolig flotte natur, de bløde bakker, solsikkemarkerne, cypresser og ikke at forglemme de mange vinmarker. Naturen er en oplevelse i sig selv, og når man så samtidig finder en perlerække af charmerende middelalderbyer, ja så er der grundlag for en uforglemmelig ferie. Det er ikke uden grund, at rigtig mange vender tilbage år efter år.

1. dag

Turen starter med bus til Hamborg, hvorfra vi flyver direkte til Pisa. Efter kort bustransfer når vi vort hotel.

 

2. dag – Renæssancens hovedstad Firenze

Firenze er renæssancens hovedstad. Vi spadserer en tur gennem den kulturmættede by og ser blandt andet Palazzo Vecchio, Dantes fødehjem, hele domkirkeområdet samt den berømte guldsmedebro Ponte Vecchio. Der er også mulighed for at gøre en god handel på markedet ved S. Marco. Vi slutter af på Piazzale Michelangelo, hvor der er udsigt over hele Firenze.

 

3. dag – Oplev middelalderen i Siena

Middelalderbyen Siena byder på den berømte rådhusplads Piazza del Campo, der hvert år er skueplads for det berømte og berygtede hestevæddeløb Il Palio. Domkirken i Siena er et sandt kunstværk og byder på værker af blandt andet Michelangelo og Donatello samt gulvmosaikker, der vil betage de fleste. En del af mosaikkerne er tildækket og vises kun ved specielle lejligheder. Sienas skytshelgen er Katarina af Siena, og vi skal naturligvis nå at besøge hendes gravkapel i S. Domenico-kirken, inden turen slutter.

 

4. dag – San Gimignano – ægte toscansk charme

Hvis man kun havde en time i Toscana, ville San Gimignano være et godt sted at bruge den. San Gimignano er indbegrebet af det, man forbinder med den helt særlige toscanske charme. Også byens arkitektur er typisk for Toscana med byens berømte fjorten middelaldertårne. Fra byens Rocca di Montestaffeli finder man en umådelig smuk udsigt udover det omkringliggende landskab med de bløde bakker, pinjer, vinmarker og smukke cypresser.

 

5. dag – Orvietos smukke arkitektur

Byen Orvieto er berømt for en af Italiens smukkeste domkirker. Den gamle middelalderby Orvieto er et imponerende syn med sin maleriske beliggenhed på toppen af en stejl vulkansk klippe. Midt i byen troner Orvietos domkirke med den imponerende gotiske facade. I domkirken finder man et fantastisk relikvie: En alterdug med Jesus’ blod. Dugen opbevares i et fornemt skab, der kun åbnes påskedag og Corpus Domini. Vi skal også slentre en tur gennem den charmerende bymidte, der byder på herlige pladser og paladser.

 

6. dag – Assisi

Assisi er en af Italiens hellige byer. Her blev den hellige Frans af Assisi født. Han grundlagde franciskaner ordenen, eller som de ofte blev kaldt i Danmark, gråbrødrene. Den nuværende pave har taget navn efter den hellige Frans. Byen er fyldt med romerske ruiner, charmerende smalle middelaldergader samt mange hellige steder. Specielt den store Basilica di San Francesco er helt unik.

 

7. dag – Trasimenersøen

Tur til Trasimenersøen, hvor vi fra Passignano sejler (ikke inkl.) en tur på søen for at besøge den lille ø Isola Maggiore, hvor man blandt andet kan finde spor af Frans af Assisi, Italiens store helgen.

 

8. dag

Efter en uforglemmelig uge i det skønne Toscana, kører vi den korte tur til Pisa lufthavn, hvorfra vi flyver direkte til Hamborg. Med bus det sidste stykke til Danmark.

Rejsefakta

Pris

Pr. person:
Eneværelsestillæg:

Kr. 7.199,-
Kr. 800,-

Prisen inkluderer

  • Bustransport t/r til Hamborg
  • Fly t/r
  • Hotel ophold med halvpension i 7 nætter
  • Udflugterne beskrevet er inkluderet

 

Vores flyrejser er enten med rutefly eller charterfly. Dette bliver bekræftet ved bestillingen.

I flyrejserne er der mødetid 2 timer før i lufthavnen, dog arrangeres selvfølgelig separat opsamling efter aftale, men det er ikke inkluderet.

Hotel Crociani
www.villacrociani.it